5.12. Energiarbejde i Juletiden

Tirsdag, den 5. dec. Tid: kl. 19.30 – 22.00. Pris: 75/60 kr. – Gæster er velkommen Foredrag om energiarbejde ved juletid med Marianne Lane. Træd ind i dit lys og dit sande selv. Et foredrag med fælleshealing. Foredraget handler om de muligheder, som ligger i tiden omkring jul og nytår, hvor vores bevidsthed trækker sig sammen og gør klar til den nye åbning, som vi er støttet i at gå igennem, når vi går ind i de første måneder i det nye år. Marianne Lane har arbejdet som kanal siden 2011 og arbejder med forskellige bevidstheder. På aftenen vil hun kort præsentere sig og åbne for det, som kommer igennem omkring aftenens emne. Der vil også være mulighed for at stille uddybende spørgsmål om det, som nu kommer op. Omkring juletid er både Kristus, Maria Magdalene og Moderen meget nærværende og vil bidrage i healingen. Marianne Lane arbejder med at åbne for forståelse af Den Nye Tid og mulighederne for bevidsthedens udvidelse, som opleves meget kraftig i disse år, og hun vil derfor i foredraget også have fokus på dette emne. Du kan læse mere på http://marianne-lane.dk/ Marianne Lane
Sted : Hjørring Ungdomscenter, Norgesvej 6, 9800 Hjørring