Mandag d 26.april 2021 foredrag v Kim Pedersen

Aquarius inviterer til foredrag med Kim Pedersen mandag d 27. april kl 19.00. Vi mødes v Hjørring Ungdomscenter, Norgesvej 6, 9800 Hjørring.

Entre 80,-/100,- for gæster.

Mit liv som visdomsarbejder og kanalisering – et personligt foredrag.

Mit liv tog en interessant drejning for omkring femogtyve år siden – nogle personer ville nok kalde den sær eller absurd.

Jeg modtog et glimt af de åndelige indre verdener, og som et følge deraf begyndte et langvarigt samarbejde.

I over femogtyve år har jeg oplevet, hvad det vil sige at beskæftige sig med åndelighed på hverdagsplan.

Jeg har haft fornøjelsen af at møde en masse spændende personligheder, såvel på det fysiske plan som det åndelige.

Det begyndte med et samarbejde med min åndelige vejleder, Johannes, som videreførte det til kanaliseringer. Gennem årene, har jeg oplevet, hvordan templer har formet sig på de indre planer og fundet sine udtryk på det fysiske, ofte gennem venskaber og hændelser, som de fleste mennesker ville kategorisere som ”tilfældige”. Når alt kommer til alt, er der så noget i denne verden, som er ”tilfældigt”? Er livet i den sidste ende ikke blot et spørgsmål om hvor meget vores forståelsesevne kan rumme og favne?

Når man først accepterer sin opgave, åbner du dig naturligt for indvielser. Nogle giver hurtigt mening, mens andre lader sig vente på sig.

Du modtager f.eks. uddybninger af ældgamle mysterier og opskrifter på hvordan du kan bygge en stærkere forbindelse med Antahkaranaen. Du lærer om psykisk forsvar, når udstrømningerne synes at blive for overvældende. Du arbejder med livsbevægelser og finder hurtigt ud af at de indre planer har ofte sin egen fantastiske rytme, som ikke altid passer med den fysiske verdens overbevisning. Det kan resultere i mange anderledes og udfordrende episoder.

Jeg håber, at du har tid og lyst til at møde op. Jeg glæder mig i hvert fald til at kunne dele nogle af mine oplevelser med jer.